Fagaktuelt

Plads til forbedring – overvågning af lægemidler efter markedsføring

Det er i alles interesse – dyreejere, dyrlæger, sundhedsprofessionelle, virksomheder og myndigheder – at der opbygges så meget viden om brugen af veterinære lægemidler som muligt. Et væsentligt element er indberetning af bivirkninger. Sammenlignet med resten af EU er vi bare ikke specielt gode til det i Norden.

Lisbet Vesterager Borge

Senior Technical Officer

Adam Estrup

CEO, Veterinary Industry Nordic - ViNordic

Dyrlæger og andre sundhedsprofessionelle opfordres til at indberette alle mistanker om bivirkninger de selv oplever eller præsenteres for. Faktisk har dyrlæger og andre dyresundhedsprofessionelle en særlig forpligtelse hertil.

Indberetningerne – der overføres til den europæiske overvågningsdatabase, Eudravigilance Veterinary (EVVET) – spiller en afgørende rolle i arbejdet med at sikre høj sundhed for både dyr og mennesker. Alle indberetninger har værdi. Rapporteringerne er essentielle for overvågningen af veterinære lægemidler og for at opbygge viden om samme – til gavn for dyrene, deres ejere, forbrugerne, dyrlægerne og andre sundhedsprofessionelle.

Til trods for at godkendelse af et lægemiddel kræver omfattende studier, så kan ikke alle aldersgrupper, racer, komplicerede tilstande med multiple sygdomme, mm. være omfattet af studierne.

Indberetninger bruges til at evaluere benefit/risk ved det pågældende veterinærlægemiddel. Det er sjældent, at indberetningerne rykker ved denne balance, men det kan hænde, at en markedsføringstilladelse ændres som følge heraf. Det kan være en ændring af indikation eller anvendelse, dosering, tilføjelse af kontraindikationer, advarsler eller forebyggende tiltag. Meget alvorlige bivirkninger kan i sjældne tilfælde betyde, at et produkt kan blive suspenderet eller helt – i ekstremt sjældne tilfælde – blive trukket af markedet.

Det er derfor ret væsentligt – og i alles interesse – at evalueringen af benefit/risk sker på baggrund af så robuste data som muligt og at al relevant information er hurtigt og fuldt tilgængelig.

En vigtig brik i den kommende veterinærmedicinske forordning

Indberetning af kendte reaktioner er vigtig i beregning af incidens af bivirkningerne og i påvisning af eventuelle ændringer i forekomsten af en given reaktion. Indberetning af ukendte reaktioner er vigtig for at påvise sjældne bivirkninger – især for nye veterinære lægemidler.

Overvågning af veterinære lægemidler efter markedsføring er en væsentlig del af forordning om veterinærlægemidler, 2019/6, som træder i kraft januar 2022. Forordningen repræsenterer ændringer i forhold til gældende lovgivning – fra ikrafttræden skal alle bivirkninger f.eks. indberettes, uanset om de er alvorlige eller ikke alvorlige, og overføres til overvågningsdatabasen, EVVET, som drives af det europæiske lægemiddelagentur, EMA.

Indberetningerne vil danne grundlag for overvågning af veterinære lægemidler for såvel myndigheder som indehavere af markedsføringstilladelsen.

Tabel 1. Antal indberetninger per land per år, 2011-2019 i de nordiske lande.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

DK

216

195

179

195

243

295

334

443

363

FI

40

88

105

97

137

165

479

410

280

IS

4

2

3

6

1

1

7

5

NO

44

59

79

52

64

100

118

77

279

SE

289

335

298

428

403

465

683

767

782

Tabel 2. Antal indberetninger per land per år, 2011-2019 i udvalgte EU-lande udenfor Norden.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

FR

3537

3209

3322

3537

3815

4270

4664

5395

4791

DE

1640

1418

2025

2195

2197

2792

3374

3570

4115

NL

275

357

396

615

621

792

990

1265

1511

ES

335

3752

683

808

988

1093

1273

2339

2201

UK

1729

2353

2829

5167

5919

7480

8073

9235

10865

Plads til forbedring

Dette er lidt udfordrende i de nordiske lande, hvor dyrlæger, sundhedspersonale og dyreejere, i modsætning til hvad mange måske tror, halter lidt bagefter, hvad angår indberetning af bivirkninger.

Med udgangen af 2019 var der i EVVET i alt 380.160 indberetninger. Ud over indberetninger fra EU/EEA er også indberetninger fra såkaldt 3. lande indeholdt og gennem de seneste år er antallet af ikke EU/EEA-indberetninger steget markant.

En betydelig andel af EU/EEA-indberetningerne kommer fra Frankrig, Tyskland, Spanien og England – dermed får de nordiske lande baghjul, se tabel 1 og 2.

Gældende lovgivning kræver ikke, at alle bivirkninger overføres til EVVET. Overførsel af ikke-alvorlige indberetninger er f.eks. ikke et krav, men nogle myndigheder og markedsføringsindehavere har valgt at overføre alt – dermed er tallene per land i tabel 1 og 2 muligvis ikke direkte sammenlignelige.

Størstedelen af indberetninger vedrører kæledyr. Selv om der er færre rapporter, som omhandler produktionsdyr, er der væsentlige flere dyr med reaktioner.

Til trods for at tallene ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige på grund af forskelle i rapporteringsregler, populationer, antallet af dyrlæger osv., synes det at fremgå, at de nordiske lande er bagud i indrapportering af bivirkninger.

Det er vigtigt, at dyrlæger forstår, hvilken essentiel rolle de spiller i at fremme dyresundhed og velfærd ved at indberette bivirkninger.

Det er, set i lyset af den nye forordning om veterinærlægemidler, relevant at diskutere hvordan bivirkningsindberetning kan forbedres (nemmere at indberette; feedback til dyrlæger som indberetter;…) i erkendelse af at en aktiv og effektiv indberetning af bivirkninger spiller en afgørende rolle i at sikre såvel dyre- såvel som folkesundheden.

Referanse:

  1. De Briyne N, Gopal R, Diesel G, Iatridou D, O’Rourke D. Veterinary pharmacovigilance in Europe: a survey of veterinary practitioners. Vet Rec Open 2017:19;4(1):e000224. doi: 10.1136/vetreco-2017-000224